Parykker

Book din tid

Når du skal vælge din paryk, er det en rigtig god ide, at bestille en tid. Dermed undgår du ventetid, og du kommer til med det samme. I forretningen har jeg selvfølgelig separate prøverum, hvor du kan prøve vores forskellige parykker og tørklæder. 

Jeg afsætter god tid til dit besøg og giver dig professionel vejledning. Tag gerne en pårørende med som kan støtte dig i dit valg af paryk. Hvis du ikke kan bestemme dig med det samme, er der ingen betaling for min tid. 

Parykprøvning

Jeg har altid et stort udvalg af parykker og toupeer på lager, så du kan få din paryk med hjem samme dag. Mit lager indeholder alt lige fra håndlavede og maskinfremstillede parykker, til letvægtsparykker i ægte og fiberhår. De fås i alle farver og størrelser til både mænd og kvinder.

Hvis det skulle ske, at jeg ikke lige har størrelsen eller din farve på lager, kan jeg få den på lager indenfor en uges tid. I den forbindelse aftaler vi besøg nummer to med det samme, så du kan prøve den helt rigtige størrelse eller farve. 

Tilretning af paryk og klipning af eget hår

Når du har valgt din paryk, retter jeg den til, så den passer lige præcis til dig og din ønskede frisure. 

Hvis du er i kemobehandling, og dit hår allerede er begyndt at falde af, vil jeg meget gerne hjælpe dig med at klippe dit eget hår af.

Parykpleje

Når du har fundet den helt rigtige paryk, vil jeg sammen med dig gennemgå hvordan du skal vedligeholde den. Jeg har en række forskellige vedligeholdelsesprodukter, blandt andet parykstativer, tape, plejeprodukter og specielle børster. Jeg vil samtidig vise dig hvordan du tager parykken af og på, så du kan føle dig helt tryg.

Det kan være en fordel at have en turban eller et lækkert tørklæde som supplement til parykken. Se mulighederne under “Tørklæder” i menuen øverst.

Tøv ikke med at kontakte mig. Jeg vil altid gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og eventuelle bekymringer vedrørende processen.

Jeg glæder mig meget til at byde dig hjertelig velkommen i min hyggelige butik.

Du kan bestille din tid på følgende tlf. nr.: 23427275